Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Kan stenmel fra grønlandske gletchere øge fødevareproduktionen og binde CO₂ på marken samtidigt?

De grønlandske gletchere skubber langsomt, men sikkert store mængder stenmel ud under sig - materiale som potentielt kan bidrage med næringsstoffer til planter og samtidig binde CO₂i jorden. Det nye “Centre for Glacial Rock Flour Research” skal undersøge potentialet.

Ideen er egentlig ret vild. Forestil dig store supertankere fyldt med stenmel fra Grønland. Stenmel, der er gravet op af de grønlandske fjorde, som hvert år fodres med frisk stenmelsmateriale fra gletcherne. Når containerne er fyldt og supertankere lastet fragtes stenmelet ud til hele Verden. Her spredes det på markerne som både næringsstof og CO₂-binder. På den måde kan vi øge fødevareproduktionen og samtidig modvirke klimaforandringerne”

forklarer lektor Klaus Steenberg Larsen fra IGN.

Inden dette kan realiseres, skal vi dog foretage en lang række forsøg, for at finde frem til i hvilket klima, på hvilke jordtyper og i hvilke mængder stenmelet skal tilføres for, at potentialet er stort nok til, at det giver en effekt.

Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning deltager i projektet med deres ekspertise inden for måling af drivhusgasudveksling. Centeret ledes af professor Minik Rosing fra Globe-institute og foruden IGN, deltagager forskere fra Biologisk Institut og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Desuden deltager forskere fra Australien og Ghana, hvor der også skal laves markforsøg.

Når stenmelet forvitres frigives næringsstoffer

Stenmelet fra de grønlandske fjorde har et højt indhold af silikatmineraler (CaAl₂Si₂O₈) som kan forvitres ved reaktion med kulsyre (H₂CO₃), hvorved CO₂ kan bindes fra atmosfæren. Når stenmelet forvitres frigives næringsstoffer som f.eks. kalium (K), Magnesium (Mg) og Silicium (Si), der kan medvirke til at øge plantevækst og dermed høstudbytte.

Der er muligvis andre afledte forbedringer af forvitringen af stenmelet, hvilket også vil blive undersøgt i projektet f.eks. tilbageholdelse af næringsstoffer i jorden og jordens evne til at tilbageholde vand.

Forsøgsmarkerne Højbakkegård

På forsøgsmarkerne Højbakkegård ved Taastrup undersøger forskerne, hvad der sker med planternes og jordens samlede udveksling af drivhusgasserne CO₂, CH₄ og N₂O, når der tilføjes grønlandsk stenmel til marken.

De automatiske kamre måler drivhusgasudvekslingen hver 2. time døgnet rundt. Resultaterne skal medvirke til at finde de optimale koncentrationer for tilførslen af stenmel set ud fra et produktions- og CO₂-optagsmæssigt perspektiv.

(fotos og video: Klaus Steenberg Larsen).